Breathwork er et format, hvor vi arbejder mere i dybden med åndedrættet og over længere tid.
Hvor foredragene i BreathCTRL giver forståelse og konkrete redskaber til hverdagen, er Breathwork en sammenhængende session, hvor vi arbejder mere i dybden med åndedrættet. Her bruger vi åndedrættet aktivt til at hjælpe kroppen med at nulstille, slippe spændinger og finde ro.
Formatet er især godt til mennesker, der lever i højt tempo, og som har brug for at give både kroppen og tankerne plads til at falde helt til ro – uden at skulle forklare, analysere eller præstere.


Breathwork-sessionen foregår liggende og består af en række guidede vejrtrækningsøvelser, der udføres i et roligt og sammenhængende flow. Øvelserne giver åndedrættet mere plads og tid – og hjælper kroppen med gradvist at give slip på spænding og indre uro.
Når åndedrættet får lov at arbejde mere kontinuerligt, falder tempoet i nervesystemet. Kroppen skifter til en mere afslappet tilstand, hvor musklerne slipper, vejrtrækningen bliver dybere, og der skabes bedre betingelser for restitution og fornyet energi.
I BreathCTRL-regi kombineres Breathwork med et foredrag.
Formatet består af:
En introduktion til BreathCTRL
Deltagerne får indsigt i, hvad der sker i kroppen, når vi trækker vejret, og hvorfor måden, vi trækker vejret på, har så stor betydning for trivsel og performance.
Korte vejrtrækningsøvelser til hverdagen
Enkle øvelser, der kan bruges direkte i hverdagen til at finde ro, skabe overblik og hente fornyet energi.
En afsluttende Breathwork-session
En sammenhængende session, hvor kroppen får mulighed for at arbejde mere i dybden.
På den måde hænger forståelse, hverdagsredskaber og oplevelse sammen.
Det er også muligt at booke rene Breathwork-sessioner som selvstændigt format.
Når vi arbejder med åndedrættet over længere tid, påvirkes flere af kroppens centrale systemer:
Sessionen starter med en grundig introduktion til, hvad der skal ske, og hvad deltagerne kan forvente. Herefter guides deltagerne gennem en række vejrtrækningsøvelser, inden vi afslutter med en længere, rolig og meditativ del, hvor kroppen får tid til at lande.
Breathwork kan give både en fysisk og mental effekt. Mange oplever en tydelig følelse af ro og lethed, mens andre mærker fornyet energi og overskud bagefter.
Breathwork-sessioner kan afvikles:
i kirkerummet Sankt Andreassalen i Charlottenlund, hvor rummets ro og akustik understøtter oplevelsen
på kundens egen lokation
som del af temadage eller særlige arrangementer
“Kombinationen af indsigt og Breathwork giver en helt særlig oplevelse."
Jeg hedder Majken Henriksen og står bag BreathCTRL.
Jeg har arbejdet med åndedrættet i mange år, både som yogainstruktør og gennem mit eget arbejde med stress og restitution. Jeg er uddannet Breathwork Coach hos Michaël Bijker, (Soul Breathing) og meditationsinstruktør hos Kata van Doesseaar.
Breathwork-formatet er udviklet som et supplement til foredragene – et rum, hvor kroppen får lov til at erfare det, hovedet allerede har forstået.



Rønnegade 24
2100 København Ø
CVR: 37923419
Mail: majken@majkenhenriksen.com
Telefon: +45 21 12 72 09
Tilmeld dig BreathCTRLs mailliste her og få en enkel og effektiv øvelse sammen med 3 gode råd, som du kan implementere straks.
Copyright © 2025 BreathCTRL - Majken Henriksen


Rønnegade 24
2100 København Ø
CVR: 37923419
Mail: majken@majkenhenriksen.com
Telefon: +45 21 12 72 09
Tilmeld dig BreathCTRLs mailliste her og få en enkel og effektiv øvelse sammen med 3 gode råd, som du kan implementere straks.
Copyright © 2025 BreathCTRL - Majken Henriksen